|
Akupunktur 2000:
Akupunktur 2000 er et nyt og anderledes akupunktur system, som virker via nervesystemet og hjernen, i modsætning til traditionel akupunktur, der virker gennem meridianerne.
Aku2000 er effektiv behandling af:
En akut opstået skade/smerte lindres eller fjernes ofte med 1 til 2 behandlinger.
Har du derimod en kronisk sygdom/smerte,vil en behandling foregå 5 gange i den første uge og 2 gange i den efterfølgende uge.
Smertelindringen indtræder normalt ved første behandling og mit håb er altid at fjerne dine smerter helt med det samme, men realistisk kan du forvente en smertereduktion svarende til to eller tre på en skala fra nul til ti,denne forbedring bliver bedre og bedre for hver dag, der bliver behandlet.
Et terapiforløb på 7 til 12 behandlinger er ofte nødvendigt for at blive helt smertefri og opnå et blivende resultat.
En behandling varer ca.40-50 minutter.
Traditionel Akupunktur:
Akupunktur er en del af den traditionelle kinesiske medicin (qigong, taichi, positiv tænkning m.m.), der for akupunkturens vedkommende kan dateres tilbage til 2500 år før vores tidsregning - og således er en 4000 - 5000 år gammel behandlingsmetode, baseret på erfaringer.
Selve behandlingen forgår ved, at punkter på hele kroppen påvirkes ved nåleindstik, massage/cupping, eller varmepåvirkning/moxa. I akupunkturen arbejdes med energistrømme i kroppen, også kaldet meridianbaner. Disse meridianbaner kan sammenlignes med et "elektrisk kredsløb", der bringer energi rundt til alle funktioner i menneskets krop.
Behandlingerne har vist sig både at kunne forebygge og helbrede en lang række lidelser, herunder bl.a. livsstilssygdomme såsom stress, overvægt, muskelspændinger, søvnproblemer, træthed m.m.
Jeg behandler ud fra en helhedsorienteret orientalsk tankegang, hvor såvel symptomer som årsager behandles samtidig.
Første behandling varer ca 1-1½ time.
Efterfølgende behandling varer 1 time.
Gau Sha massage:
Gau Sha massage er en traditionel behandlingsteknik, som bruges i store dele af Asien.
Metoden ved Gua Sha massage er en teknik, hvor der skrabes på ømme/spændte områder med en glat genstand.
Med gentagne strøg, stryges der på hudens overflade, hvorved der skabes varme i området samt her og nu lindring af eventuelle smerter.
Der vil forekomme røde prikker samt noget der ligner blå mærker på huden, disse forsvinder dog i løbet af få dage.
Gau Sha massagen kan lindre/fjerne selv dybe spændinger, hvorved der igen skabes en sund blodgennemstrømning gennem kroppen.
Behandlingsformen anvendes som supplement til anden behandling.
Cuppingmassage:
Cuppingmassage er en gammel traditionel behandlingsform.
Behandlingen med kopper bruges til at løsne spændinger og myoser i lokale kropsområder.
Man kan efterlade kopperne på stedet i 5 til 10 min. eller benytte en metode, hvor man ved hjælp af olie som påføres det belastede område, kan trække koppen hen over spændingerne.
Det vakuum eller undertryk der laves i koppen bevirker, at huden suges op i koppen. Herved øges blodcirkulationen i området og affaldsstoffer frigøres.
Spændingen slipper og det belastede område føles igen let og afspændt.
Cuppingmassage anvender jeg som supplement til anden behandling.
Øre-akupunktur:
I øret har vi alle organer, sanseorganer, bevægeapparatet - ja hele kroppens funktioner repræsenteret.
Behandlingen foregår oftest ved, at du får sat små permanåle i øret, som sidder fast under et plaster i gennemsnitlig 4 dage.
Fordelen ved permanålene er, at du opnår en påvirkning af punkterne i længere tid.
Øre-akupunktur med permanåle benytter jeg i forbindelse med rygeafvænning og påvirkning af kroppen til vægtregulering samt som supplement til anden behandling.
En behandling varer ca.30 min.
Nada-akupunktur:
Øre-akupunktur efter Nada-modellen blev udarbejdet i 1974 af psykiateren Michael Smith på Universitetshospitalet Lincoln i New York i USA.
Den er siden blevet kendt over en stor del af verden, som en effektfuld og bivirkningsfri behandling.
Nada-øreakupunktur har været anvendt i Danmark siden 1997.
Nada-modellen har vist sig yderst effektiv ved stress, angst, søvnløshed, fysisk og psykisk uro, anspændthed, irritabilitet, depressionslignende tilstande, abstinenser, stoftrang med mere.
Nada anvendes også som et glimrende supplement ved behandling af bl.a. damp - der anvendes hertil smertefri kugleplastre og ikke nåle.
Jeg anvender Nada som supplement til andre behandlinger samt i kombination med qigong og mindfullness.
Forhør nærmere om de mange behandlings muligheder.
Akupunktur hos dig i Fredericia - Kolding - Vejle - Børkop - Middelfart - Nørre Aaby - Ejby |
 |